Farmand 14. januar 1905

Om konsulatsaken og unionssaken.

Om konsulatsaken

De Mænd, som fra først af
arbeidede for Indførelse af et eget norsk Konsulatvæsen, har stærkt fremholdt
den store Betydning, som egne Konsuler efter deres Mening vilde have for
Udviklingen af vor Handel, og da vi kjender, hvorledes den internationale
Handel foregaar, har vi ikke kunnet frigjøre os for en Følelse af, at man havde
overdrevet Konsulernes Virksomhed til Handelens Fremme. Vi har derfor saaet
noget skeptiske til den hele Sag, specielt fordi der krævedes en betydelig
Udvidelse af vore oversøiske lønnede Konsulater, hvor baade Udgiften er størst
og den sandsynlige direkte Nytte mindst.

Efter at have gjennemlæst
Indstillingen fra den af Departementet for udenrigske Sager, Handel, Sjøfart og
Industri under 11. Janr. 1904 nedsatte Komite, maa vi imidlertid udtale, at vor
Opfatning af Konsulatsagen har undergaaet en væsentlig Ændring.

Indstillingen, som i det hele er
et dygtigt og samtidig nøkternt Arbeide, udmærker sig ved sin Korthed, naar
Hensyn tages til Materiens Vidtløftighed.

Komiteen tager bestemt Afstand
fra de altfor overdrevne Forventninger, som man paa visse Hold kan have knyttet
til Konsulernes – om vi saa maa udtrykke
os – merkantile Virksomhed.

Om unionssaken

Det vilde være meget ønskeligt,
hvis Redaktørerne af Landets politiske Aviser i disse Dage kunde vise den
Selvbeherskelse ikke at skrive for meget om Forholdet til Sverige. Specielt vil
vi paa det indstændigste henstille til dem ikke at tage for stærkt Parti for
eller imod bestemte Linier; thi saadant vil lettelig kunde komme til at hindre
vore Politikere i deres Arbeide, naar de nu skal til at tømre den Platform,
hvorpaa det enige, norske Folk skal stille sig.

Share
This entry was posted in Samfunn. Bookmark the permalink. Both comments and trackbacks are currently closed.