« Farmand 17. juni 1905 om forretningsverdenen og den politiske situasjon | Main | Farmand 12. august 1905 om folkeavstemningen og forretningsverdenen »

Farmand 24. juni 1905 om fremtidens oppgaver

For nogle Uger siden indeholdt vort Blad en Artikel betitlet

Krisen og Næringslivet,

som ved at optages i et stort Antal af Landets Dagsaviser naaede langt udover vor Læsekreds. Vore Kolleger har ved at gjengive vore Ord gjort dem til sine, og vi har fra en Række af fremragende Forretningsmænd modtaget Forsikringen om, at vi gjennem denne Artikel udtalte netop de Følelser, som i disse betydningsfulde Dage rører sig i deres Kredse.

Idag vover vi derfor at gaa lidt nærmere ind paa dette vigtige Emne, idet vi vil søge at optrække de, økonomiske Hovedlinier, om hvilke det norske Folk bør samle sig.

Det vil ikke lettelig af nogen uhildet Iagttager kunne bestrides, at de senere Aartiers stærke Stigning i Statskassens og Kommunernes Budgetter har indeholdt en Fare for Landets sunde økonomiske Udvikling; thi Statsbyrderne har paa en betænkelig Maade lammet det private Næringslivs Energi. Tildels har Statsbudgettets Stigning været fremkaldt af den Maade, hvorpaa Distrikternes umættelige Krav er blevet tilgodeseet. Og i det kommunale Liv har Ønskerne om en Forbedring af Menigmands Kaar gjennem offentlige Foranstaltninger tildels været imødekommet i videre Udstrækning end forstandig Økonomi skulde tilsige.

Krav – baade berettigede og uberettigede – vil selvfølgelig komme til at blive reist ogsaa efter denne Dag. Men vi vover at udtale det Haab, at det, som nu er hændt, vil gjøre, at man herefter kommer til at lægge en ganske anderledes skarp Maalestok paa dem, naar Bevilgningerne skal gives, end tidligere.

Thi intet Øieblik maa eller vil det store Maal tabes af Sigte, at Landets Kraft maa der holdes godt Hus med, for at den kan strække til for det vigtigste.

Og visselig vil Troen paa Folkets Kræfter og Samfølelsen mellem os alle være voxet saa meget, at herefter vil den Enkelte, istedetfor at raabe paa Hjælp af det offentlige, føle, at han maa bruge alle sine Evner til Samfundets Gavn og herigjennem ogsaa til eget Vel.

Der ligger, som enhver, der har bereist vort vidtstrakte Land, ved, store Arealer af dyrkbar Jord, som endnu ikke Plog har furet. Redaktøren af Norsk Landmandsblad skrev for kort Tid siden en ligesaa teknisk rigtig som varmtfølt Opfordring til Bønderne om ikke at gjøre saa store Vanskeligheder ved at afhænde ubrugte Dele af sin Jord. Denne sagkyndige Forfatter mener, at i en planmæssig Udvikling af Smaabrugene ligger først og fremst Muligheden af at føde en meget større Befolkning. Gid Opfordringen maatte blive almindelig efterfulgt, og gid det om ikke altfor mange Aar kunde siges om Norge, som det allerede gjælder om Danmark, at det er Husmandsbrugene, som staar høiest i Dyrkning og Lønsomhed.

Vor næste store Natur Indtægt, Fiskerierne, kan gjøres til Gjenstand for en nær sagt ubegrænset Forbedring, baade i Fangstmetoder og Produkternes Tilberedning. Her bor Fiskerierne og Handelsstanden i de nærmest interesserede Byer mødes til et Løft for, at vi paa ikke altfor lang Tid kan indhente, hvad der maa indrømmes – Sandheden tro – at være forsømt.

Og hvad den Næringsgren angaar, som kanske, naar alt kommer til alt, er den mest udviklingsdygtige i vort Land, nemlig Industrien, angaar, saa burde der netop i Norge med dets frie Institutioner og høie Folkeoplysning, være Mulighed for et forstaaelsesfuldt Samarbeide mellem Arbeidsgivere og Arbeidere som neppe i noget andet Land.

Vi vil her med engang præcisere vort Standpunkt, som forøvrigt vil være vore Læsere vel kjendt, at Industriens Fremgang for en overordentlig væsentlig Del afhænger af, at Industriarbeiderne kan lønnes høit. Men dette kan ikke i Længden ske, med mindre de norske Arbeidere gjennemgaaende præsterer et stort og et paalideligt Arbeids Resultat. Kun hvor Arbeidslønnen er høi, vil man som Regel finde, at Fabrikanterne har lært at forstaa den Kunst at administrere skarpt og kun der er Opfordringen stærk nok til Anskaffelse af de bedste mest arbeidsbesparende Maskiner. Vi anser det derfor som en stor Vinding for Norges Industri, at Arbeidslønnen her gjennemgaaende er høiere end i de fleste europæiske Lande. Men samtidig dermed er vi ogsaa mere end de fleste ved Selvsyn opmærksom paa, under hvilke næsten knusende Byrder denne norske Industri med det snævert begrænsede Marked har at arbeide.

Disse Byrder er dels blevet saa tunge som en Følge af Demokratiets Forlangende om alle Slags kommunale Goder, hvorfor Udgifterne i stor Udstrækning maa betales af de understræbte Bedrifter. Dels er de opstaaet som et Resultat af Særkrav, som Lovgivningen har stillet i Arbeidernes sande eller formentlige Interesse.

Skal Industrien virkelig kunne blomstre blandt os, maa en af de første Opgaver for vore Lovgivere og kommunale Forvaltninger blive at lette istedetfor at øge disse Byrder.

Og her falder Industriarbeidernes Interesse, rettelig forstaaet ganske sammen med Driftsherrernes; thi jo tyngre Byrderne er, desto mere hemmes den Lønsstigning, som er Industriens Livsnerve.

Og vore Arbeidere bor, naar de stiller sine Krav om Mindsteløn, kort Arbeidsdag osv. ikke glemme, at det er først gjennem Generationers Udvikling, at de kommer i Besiddelse af den Fingerfærdighed og de moralske Egenskaber, som alene kan betinge den høie Løn. At dette er saa, derom kan man let overbevise sig selv ved Besøg paa Fabriker i forskjellige Dele af vort Land, og endnu stærkere fremtræder Forskjellen, naar man anstiller en Sammenligning mellem Arbeidsforhold f. Ex. ved norske og Lancashire Papirfabriker. En 8 Timers Dag og 8 Shilling Løn som de australske Industriarbeidere har formuleret Kravet, er det ideale Maal. Men kun en høi Grad af Træning sætter en Mand istand til et saa intenst Arbeide, som dette Krav forudsætter.

Hvis Arbeidsgivere og Arbeidere sætter sig det bevidste Maal at hjælpe hinanden efter bedste Evne, forat det i en ikke altfor fjern Fremtid skal kunne blive muligt i vort Land at realisere dette Ideal, vil man faa se den kraftigste Opblomstring af Industrien.

En alvorlig Vanskelighed for en systematisk Udvikling af Norges Næringskilder ligger i Landets uforholdsmæssig store Udstrækning. Hvor mange Mennesker har Anledning til som dette Blads Redaktør, at reise omkring i de forskjellige Landsdele og paa Stedet studere Forholdene?

Her har den lokale Presse en meget vigtig Opgave. Hvis den ofrer de økonomiske Forhold, hver i sit Distrikt, en mere indgaaende Behandling end hidtil og fremlægger Opgaver over, hvad der er udrettet og fremdeles kan gjøres, vil dette blive et af de mægtigste og frugtbareste Oplysnings Arbeider.


Latest Original Farmann Articles:


Active Treads On Farmann Forum (open forum):


Secure Fast Email And Webhosting By Www.Runbox.Com
Runbox - The Leader In Premium Email And Webhosting
Runbox Premium Epost og Webhosting