« Farmand 14. januar 1905 | Main | Farmand 3. juni 1905 om krisen og næringslivet »

Farmand 4. mars 1905

Om at konsulatsaken må løses og kongelig forlovelse.

Om at konsulatsaken må løses

Det norske Folk blev forleden alt andet end behagelig overrasket ved at løse Statsminister Hagerups Afskedsansøgning og det Brev, som H. kgl. Høihed Kronprinsregenten havde fundet at burde tilstille Storthingets 19 Mands Komite. Statsminister Hagerup blev valgt til Stortingsmand for at fortsætte de af Ministeriet Blehr indledede Forhandlinger om Konsulatsagen. Disse Forhandlingers Ramme var opstukket gjennem det saa ofte orntalte Kommunike, hvori de norske Underhandlere siger:

«Naar de nuværende Forhandlinger fra norsk Side var ført under den Forudsætning, at Spørgsmaalet om Forandring af det mislige Forhold (dvs. i Udenrigsstyret) lades uberørt, da var det skeet under Hensyn til, at Anskuelserne angaaende den rigtige Maade at rette det paa var saa afvigende i de to Lande, at Enighed ikke for Tiden kunde paaregnes».

Om denne Sag udtalte Statsministeren sig paa Trondhjemsmødet uforsigtigen derhen, at han vilde forhandle og bare forhandle. Ud fra denne Reservation kunde Statsministeren have sagt til Kongen: Jeg har fuldført mit Mandat, jeg har forhandlet, saa længe en Mulighed existerede for at opnaa et tilfredsstillende Resultat, men da et saadant desværre ikke var at faa, fratræder jeg.

Men han har taget sig et nyt Mandat af egen Magtfuldkommenhed: at arbeide for Unionens Oplønsning eller, som han udtrykker det: at søge friere Former for Folkenes Samarbeide. Og i Folkemødestil fortsætter han i sin Afskedsansøgning: «Det er min Overbevisning, at hvis det norske Folk i «samlet Folking» vil betræde denne Vei, vil det være muligt at opnaa et fredeligt og ærefuldt Unionsopgjør».

Men han angiver ikke den Vei eller de Midler, ved hvilke dette Opgjør skal naaes.

Det er blevet sagt, at det skulde være farligt for Norge at hævde sin Vilje med Hensyn til Konsulatsagens Gjennemførelse. Naar man læser Kronprinsregentens Skrivelse, hvori man gjenfinder Bostrøms Synsmaader, og ser, hvilken overordentlig stor Betydning man i Sverige tillægger Unionen, maa man beundre Hagerups Naivitet, naar han mener, at det skal gaa saa inderlig glat at faa den opløst. Dertil vil man ialfald ikke kunne paaregne Dynastiets Hjælp, da Unionen efter Kronprinsregentens Mening er en Livsbetingelse for de to Folks Lykke og Fremtid.

Derimod har man med denne høitidelige Forsikring for øie være berettiget til at gaa ud fra, at hverken Kongemagt eller Sverige vil sætte Unionen paa Spil for i bedste Fald overfladige Bestemmelsers Skyld vedkommende de norske Særkonsulers Stilling.

Det turde saaledes være overflødigt at skrive saa meget om det Mod, som tiltrænges for at gjennemføre Konsulatsagen.

Men det er nødvendigt, stillet som vi nu er, at Partierne hos os smelter sammen og paa en ganske utvetydig Maade manifesterer, at de er enige, og dette kan bedst gjøres paa den Maade, at de enes om at tilveiebringe de Penge, som vilde behøves, hvis, mod Formodning, dot svenske Folk skulde ville sætte sig imod norsk Beslutning Konsulatsagen.

En Storthingsbeslutning om, at der i de kommende 10 Aar aarlig skal afsættes til det extraordinære Reservefond f. Ex 4. Mill. Kroner, og at disse Penge foruden det Underskud i kommende Budget, som man venter sig, skulde tilveiebringes gjennem en øget Told paa en eller flere af Kasseartiklerne, vilde ikke kunne misforstaaes paa noget Hold.

Og en saadan Beslutning, som vedtoges af Høire og Venstre, med Undtagelse af kanske nogle faa Yderligaaende paa hver Side. vilde betegne en Nydannelse i vort politiske Liv af uvurderlig Betydning, ganske, bortseet fra den specielle Foranledning. Thi det er begge Partiers Stemmefiskeri med store Udgiftsbudgetter og Nedslag paa Indtægtssiden som har gjort, at Landets financielle Stilling idag er saa daarlig, som den er.

Hvis man ikke i Begyndelsen af 9O-Aarene, da alle var enige om, at Jernbanebygningen skulde gjenoptages, havde slaaet ned Tolden paa Kasseartikler og andre Indtægter, vilde vi til Dato have kunnet bygge Jernbaner for mellem 80 og 90 Millioner Kroner af egne Penge istedetfor med Statslaanemidler. Hvor ganske anderledes vilde vi ikke nu staaet? Alene i aarlig Rentebesparelse nu 3 à 3 ½ Mill. Kr.

Om Konsulatsagen vedtoges som Beslutning eller i Lovsform vilde være et underordnet teknisk Spørgsmaal, hvis en Budgetbeslutning som den her antydede først vedtoges gjennem en Sammenslutning af de besindige inden alle Partier.

Og der vilde ikke være noget iveien for at ledsage Konsulatsags Beslutningen med en Stortingsudtalelse om, at vi var fuldt villige til at tage svenske Forslag til et endeligt Unionsopgjør under Overveielse.

Om kongelig forlovelse

The betrothal of Prince Gustavus Adolphus eldest son of the Crown Prince Regent of Norway and Sweden to Princess Margaret of Connaught has been received with satisfaction in this country. Our connections with England are so intimate that an English princess will ever be welcome upon the ancient throne of Norway, but his sentiment is considerably overclouded by the fact that the Royal house of Bernadotte is being more and more estranged from the Norwegian nation. The serious crisis through which the Union between Norway and Sweden is passing at the present time is not to be misunderstood so far.


Latest Original Farmann Articles:


Active Treads On Farmann Forum (open forum):


Secure Fast Email And Webhosting By Www.Runbox.Com
Runbox - The Leader In Premium Email And Webhosting
Runbox Premium Epost og Webhosting