« Farmand 26. august 1905 om fremtiden | Main | Farmand 11. november 1905 om kongedømme eller republikk foran avgjørelsen »

Farmand 4. november 1905 om folkeavstemningen

Det er en alvorlig Prøve, som det norske Folk sættes paa, ved den Folke-afstemning, som Regjeringen har fundet sig tvunget til at foreslaa.

Dersom den Forfatning, under hvilken vi har levet siden 17. Mai 1814, var daarlig, og Monarkiet var ensbetydende med en Undertrykkelse af Folket, vilde der visselig ikke idag findes mange iblandt os, som vilde vige tilbage for de Ulemper og Farer, som under de nu existerende Forhold kunde være forbundet med en Forfatnings-Foranding. Men ingen kan for Alvor paastaa, at Nordmændene vilde have været en friere og mere demokratisk Nation under en Præsident, end de er blevet under Dynastiet Bernadotte. Og naar der saaledes ikke er en betydelig Vinding at vente, skulde det synes at være en noksaa selvfølgelig Ting, at man ikke skulde indlade sig paa Eventyr af tvilsomt Udfald.

Men fordi vort Land hidtil ikke har havt nogen direkte Forbindelse med Udlandet, er det ikke gaaet op for alle vore Medborgere, at der ved Afgjørelsen af, hvorvidt vi skal tage Prins Carl af Danmark til Konge eller ikke, er andre Hensyn at tage, end naar vi skal bestemme, om vi vil bygge denne eller hin Jernbane eller vedtage en Lov om Aktieselskaber. Disse Ting har vi hidtil afgjort og kommer for Fremtiden til at afgjøre ganske efter vort eget Hoved. Men idet vi skal træffe Afgjørelse af Formen om vor fremtidige Repræsentation udad, bør vi ogsaa, dersom vi vil være kloge, tage stærkt Hensyn til, hvorledes vor Beslutning kommer til at tage sig du for den offentlige Opinion udenfor Norges Grænser.

Først og fremst vil udenforstaaende ræsonnere som saa, at naar Nordmændene uden Sværdslag har opnaaet Unionsopløsningen, bør de gjøre saa faa og saa smaa Forandringer i sin Statsorganisation for øvrig, som Forholdene tillader, fordi man nemlig i de større Samfund tillægger den historiske Kontinuitet den allerstørste Betydning. Ikke mindst har denne sunde Konservatisme været bestemmende for Englands politiske Udvikling, og hos dette Folk, hvis Venskab om mulig kommer til at være af større Betydning for os, efter Unions-Opløsningen end før, vil man uvilkaarlig komme til at bedømme vor politiske Modenhed efter den Grad af Selvbeherskelse, som vi nu lægger for Dagen.

Og dærnest maa man ikke overse, at medens den monarkiske Institution for 50 Aar siden overalt ansaaes som ganske forældet og bestemt til at forsvinde, har forskjellige Omstændigheder siden mægtig bidraget til atter at bringe dens Aktier til at stige. Man vil derfor ikke i Udlandet forstaa den Tankegang, som nu skulde diktere Republikens Indførelse i Norge. Man vil tvertimod se paa Sagen rent forretningsmæssigt og sige, at naar et lidet og fattigt Folk har Adgang til at skaffe sig et eget Dynasti fra det danske, i Europa høit ansete Kongehus og som Dronning en Datter af Kong Edward – altsaa vil kunne gjøre sin Indtrædelse blant Staterne under de bedste Varlser – og alligevel kaster Vrag paa disse Fordele, saa forstaar det Folk sig ikke paa business.

Og hvis en Majoritet af de norske Vælgere nu skulde følge Castberg, Konow, Eriksen & Co., hva vilde da blive Resultatet?

Regjeringen maatte gaa; det er en Selvfølge. Den Regjering, som nægtede at blive staaende som Kong Oscars Raadgivere, hvis han nægtede Sanktion paa Konsulat-Loven, og som deri fik Stortingets Medhold, kan naturligvis heller ikke tvinges til at blive staaende, naar den er desavoueret af det norske Folk. Den gaar altsaa.

Men hvordan kan Stortinget med Held forsætte sin Virksomhed, dersom en Majoritet af Vælgerne i et Livsspørgsmaal udtaler sig stik imod Stortingets Majoritets Opfatning? I Lande, hvis Konstitution gir Adgang til Stortings-Opløsning, vilde denne netop i et saadant Tilfælde blive anvendt. Nu kjender imidlertid ikke Grundloven Opløsningsret. Hva skal der under disse Forhold gjøres, hvis Stortinget underkjendes? Skal det blive siddende paa Trods af Folkemeningen, eller skal Stortinget udenfor Grundloven udskrive en konstituerende Forsamling.

At stille Spørgsmaalene bør være nok til at vise, at enhver Borger i dette Land, som har sit Fædrelands Velfærd kjær, bør anstrenge sig til det alleryderste for at faa saa mange som muligt til at deltage med et Ja.

Forhaabentlig vil det Skridt, som Regjeringen har bestemt sig for, retfærdiggjøres af Udfaldet. Hvis et forsvindende lidet Antal af Stemmer svarer Nei, vil ikke alene Frigjørelses-Værket fra isommer faa sin endelige Folkebekræftelse; men for alle Tider vil de slette Raadgivere, som nu i ellevte Time har forsøgt at forvilde det norske Folk, være gjort magtesløse.


Latest Original Farmann Articles:


Active Treads On Farmann Forum (open forum):


Secure Fast Email And Webhosting By Www.Runbox.Com
Runbox - The Leader In Premium Email And Webhosting
Runbox Premium Epost og Webhosting