« Intervju: Hans Rausing | Main | MEMO #2 »

Høyreskred i Norge (Danske LOs nyhetsbrev)

Nordmændene går til højre, Danske LO's nyhetsbrev mars 2006:

HØJRESKRED Når de norske jenter og gubber skøjter på Karl Johan i centrum af Oslo, ligner det et uforanderligt vintereventyr. Et snapshot, der hvert år går verden rundt, når FN rangordner klodens lande og befolkninger. År efter år vinder Norge. Nordmændene er verdens rigeste, lykkeligste og mest tilfredse folkefærd.

Traditionelt har flertallet af nordmændene sværmet med socialdemokraterne. Arbeiderpartiet har haft regeringsmagten i umindelige tider kun afbrudt af nogle få borgerlige regeringer, senest under ledelse af Kristeligt Folkepartis Kjell Magne Bondevik. Derfor var det tilbage til den politiske normaltilstand i Norge, da Arbeiderpartiet under ledelse af Jens Stoltenberg generobrede regeringskontorerne ved Stortingsvalget i 2005.

Snapshottet af velfærdslandet mod nord var intakt. Troede man. Men ikke engang et år efter Stoltenbergs tiltrædelse svigter vælgerne igen Arbeiderpartiet og søger mod højrefløjspartiet Fremskrittspartiet anført af den unge parlamentariske leder Siv Jensen. En ny meningsmåling fra analyseinstituttet Opinion viser, at Fremskrittspartiet med 31,8 procent af stemmerne nu indtager positionen som landets største parti, mens Arbeiderpartiet må nøjes med 28,7 procent af stemmerne. Gik de godt fire millioner nordmænd til stemmeurnerne i dag, ville den rødgrønne regeringskoalition mellem Arbeiderpartiet, SF’s norske søsterparti SV og Senterpartiet blive vraget til fordel for en liberal regering, hvor Fremskrittspartiet og Høyre svinger taktstokken.

Den anerkendte valgforsker, professor ved Bergens Universitet Frank Aarebrot bekræfter, at norske vælgere er på vandring. Og som største og ledende oppositionsparti er det Fremskrittspartiet, der tiltrækker nye vælgere – også fra partiet Høyre.

»Med en rødgrøn flertalsregering er det let for det ledende oppositionsparti at mobilisere nye vælgere. Fremskrittspartiet har et klart budskab om at bruge oliepenge på velfærd, og de andre partiers argumenter imod det trænger ikke ind hos vælgerne. Det er hovedforklaringen på fremgangen, og først derefter kommer indvandrerpolitikken,« mener Frank Aarebrot.

Oliemilliarderne lokker
Og det er netop de frustrerede nordmænd, der føler, at oliemilliarderne skøjter forbi dem og er forbeholdt de privilegerede, Fremskrittspartiets Siv Jensen appellerer til.

Dermed har Arbeiderpartiet fået sig en stor udfordring, siger næstformand i Arbeiderpartiets stortingsgruppe og leder af Stortingets finanskomité Karl Eirik Schjøtt-Pedersen.

Med en gigantformue på over 1.000 milliarder norske kroner i den såkaldte oliefond og med overskud på de offentlige finanser er det svært at forklare mangler og forsømmelser på skoleområdet og i sygehussektoren, fortæller han. Med al den synlige rigdom stiger forventningerne, og det er disse – uindfriede – forventninger, Fremskrittspartiet ifølge Karl Eirik Schjøtt-Pedersen spiller på.

»Fremskrittspartiet vil reducere skatter og afgifter og samtidig øge statens udgifter på social- og sundhedsområdet. Partiet kommer med mange løfter, og det nærmer sig et ubegrænset pengeforbrug. Men mange vælgere tænker, at når de bor i verdens rigeste land, har vi selvfølgelig også råd til det hele,« siger Karl Eirik Schjøtt-Pedersen.

Set med hans øjne står Fremskrittspartiet for en ekstrem højreliberalisme. Udfordringen frem til næste stortingsvalg bliver ifølge Karl Eirik Schjøtt-Pedersen at forklare nordmændene, at de står over for et valg: At videreudvikle en socialdemokratisk velfærdsmodel, som har gjort Norge til verdens bedste land at bo i, eller at eks-perimentere med velfærd og tryghed i Fremskrittspartiets »klar-dig-selv-samfund«.

Ekko af Muhammed-krisen
Ikke bare olieformuen, men også indvandring er et spørgsmål, som Fremskrittspartiet høster klare stemmer på. De seneste måneders Muhammed-krise i Danmark har givet genlyd i de norske fjelde, og det er ifølge den tidligere finansminister en af forklaringerne på det yderste højres fremgang.

»Fremskrittspartiet har altid spillet på fremmedfrygt, og opbakningen til partiet øges hver gang, indvandrerpolitikken er på dagsordenen,« fastslår Karl Eirik Schjøtt-Pedersen.

Indtil for få år siden var problemer med indvandrere tabu i den offentlige debat i Norge. Sådan er det ikke længere. Alle partier diskuterer i dag stramninger i udlændingelovgivningen, og den socialdemokratiske arbejds-og integrationsminister Bjarne Håkon Hanssen har bramfrit fastslået, at indvandrerspørgsmålet er den største politiske udfordring i Norge i dag.

»Om 50 år vil vi måske have cirka en million ikke-vestlige indvandrere i Norge. Hvis de bliver boende i ghettoer og ikke har job eller er godt integreret, skabes en underklasse. Det kan udvikle sig til en social bombe,« udtaler Bjarne Håkan Hanssen til det norske politiske tidsskrift Memos martsudgave.

Også valgforsker Frank Aarebrot vurderer, at Muhammed-krisen spiller ind på Fremskrittspartiets voksende popularitet.

»Fremskrittspartiet har uden tvivl vundet på debatten om Muhammed-tegningerne, men i modsætning til Dansk Folkeparti nedtoner partiet indvandrerdebatten og forsøger ikke at skabe unødvendig fremmedhad. Tværtimod slår de på samme rettigheder til indvandrere som til nordmænd,« siger Frank Aarebrot og tilføjer, at den norske debat derved adskiller sig fra den danske.

»Vælgerne regner i forvejen Fremskrittspartiet for fremmedfjendske. Derfor behøver Siv Jensen ikke minde om det, men kan optræde ansvarligt i den aktuelle debat. Akkurat som Arbeiderpartiet ikke behøver at minde om strejkeretten, behøver Fremskritsspartiet ikke at gentage, at de ønsker stramninger på udlændingeområdet,« siger Frank Aarebrot.

De seneste måneders vælgerskred til højre skaber krisestemning i toppen af Arbeiterpartiet.

»Jo, vi frygter at miste grupper af vælgere til Fremskrittspartiet, der fremstiller sig selv som det nye arbejderparti. Vi ser, at mange med lav uddannelse i større grad end tidligere stemmer på Fremskrittspartiet, fordi det er de lavest uddannede, der lader sig overbevise af højrepartiernes gaveløfter om mindre skat og mere velfærd,« siger Karl Eirik Schjøtt-Pedersen.

Flere aviser har allerede døbt Siv Jensen »Rambo-Siv« og vurderer, at Jens Stoltenberg er skræmt af sin nye politiske modstander. »Tøff i trynet og rett på«, lyder karakteristikken af Siv Jensen i Dagbladet her i marts. Sej og ligefrem.

Der er tre år til næste stortingsvalg i Oslo. Men den politiske kamp er allerede i fuld gang.


Latest Original Farmann Articles:


Active Treads On Farmann Forum (open forum):


Secure Fast Email And Webhosting By Www.Runbox.Com
Runbox - The Leader In Premium Email And Webhosting
Runbox Premium Epost og Webhosting